Fra ’’never gonna happen’’ til ’’må eje’’

Første gang, jeg så, at det gode gamle gangster-rapper-hiphop tørklæde var kommet på mode igen tænkte jeg; ’’ej, det er bare løgn, back to the 90’s is never gonna happen.’’ Og jeg kan tydeligt huske, at da jeg så min veninde have købt et og havde det på en dag, vi var ude og bruge penge, nok lidt for mange penge, men what ever, for der sagde jeg til min kæreste, da jeg kom hjem, at det kom jeg aaaaldrig nogensinde til at gå med, lige meget hvor moderne det var.

Jeg sammenlignede det sågar med trompetbukserne, som efter min mening er så last decade, og som aldrig nogensinde kommer tilbage på mode igen, lige meget hvor mange designere og mærker, der producerer dem og forhandler dem i butikkerne.

Det kommer ikke til at ske. Og på samme måde, som jeg sagde om tørklædet her, sagde jeg om trompetbukserne; ’’jeg kommer til at blive klippet skaldet, før jeg kommer til at iføre mig det!’’

Giver et look, der udstråler mere end én ting

Det plejer altså normalt at være sådan, at når jeg har sagt noget eller taget en beslutning, så er det sådan, det bliver, men denne gang skete der en undtagelse. Der umulige skete. Mindre end to uger efter, vågnede jeg en morgen og tænkte ’’hey, sådan et tørklæde skal jeg da også have.

De er da herre fede og mega street.’’ Og samme dag gik jeg ned i byen og købte to. Et sort og et rødt. Gud ved, hvad der er sket med mig den nat, men fra den morgen af, elskede jeg det brand og den trend og har elsket det lige siden.

Tørklædet er blevet en fast del af min hverdag og jeg bruger det gerne 4-5 gange ugentligt. De passer til det meste af mit tøj, og får mig til at se rigtig stilbevidst og moderne ud, uden at virke snobbet eller arrogant.

Jeg kan godt lide, det look, som de giver mig, og jeg har også fået flere kommentarer om, at ’’det ser super sødt ud’’, og ’’du ser herre street ud’’, og ’’du ligner en blanding mellem en rengøringsdame og en hiphopper’’, – okay, det sidste ved jeg så ikke, om det skal tages som et kompliment, men det var da trods alt en kommentar til min nye.

Men én ting er sikkert, trompetbukserne kommer aldrig til at få æren af at være i intim kontakt med mine stænger. Lige meget, hvordan moden udvikler og mit liv udfolder sig, så kommer de aldrig nogensinde til at sidde på mig.